Gennemgang af kodeændringer¶
Code review er en helt naturlig del af moderne softwareudvikling.
Hvis du ikke har code review, så har du ikke moderne softwareudvikling. Så enkelt er det.
Code review er en kritisk proces for at sikre kvalitet i dine tilpasninger af Business Central. Som beslutningstager er det vigtigt at forstå, hvorfor code review er vigtigt og hvordan det implementeres effektivt.
Hvad er code review?¶
Code review er processen hvor en anden udvikler og eventuelt en kunstig intelligens gennemgår kodeændringer før de går i produktion.
Det er en kvalitetssikring, der sikrer at:
- Koden virker som forventet
- Koden følger best practices
- Koden er let at læse og forstå
- Koden er robust
- De automatiske test dækker ændringerne
Hvorfor er code review vigtigt?¶
Ingen kode i produktion uden review¶
Ingen kode skal nogensinde gå i produktion uden peer review. Dette er en grundlæggende regel i professionel og moderne softwareudvikling.
Hvorfor?
- Fanger fejl tidligt - Det er meget billigere at fange fejl før produktion
- Forbedrer kvalitet - Andres øjne ser ting du måske misser
- Deler viden - Teamet lærer af hinanden
- Dokumenterer beslutninger - Review diskussioner dokumenterer hvorfor beslutninger er taget
- Ingen er perfekt - Måske har din kollega en smartere løsning
God kode viser respekt for andre udviklere, der skal kunne læse og vedligeholde koden.
og du fortjener stabil software.
Hvad skal man kigge efter?¶
Når du reviewer kode, skal du forstå: Svarer ændringen til opgaven? Er koden let at læse? Følger koden Microsofts retningslinjer? Hvis du ikke forstår ændringen, spørg udvikleren - det er din pligt som reviewer.
Hvordan laver man code review?¶
Forstå konteksten¶
Før du starter review, skal du:
- Læse opgaven eller bug-beskrivelsen
- Forstå hvad der skal opnås
- Se på den eksisterende kode omkring ændringen
Gennemgå ændringerne med GitHub Copilot¶
GitHub viser alle ændringer, og GitHub Copilot kan automatisk analysere pull requests, identificere problemer og foreslå forbedringer. Kombiner Copilot analyse med manuel review af forretningslogik og kompleksitet.
Stil spørgsmål og godkend¶
Hvis noget ser forkert ud, stil spørgsmål, foreslå forbedringer eller påpeg problemer. Godkend hvis koden er god nok, eller send tilbage hvis der er problemer der skal rettes.
Praktisk implementering¶
Opsæt processen: Ingen kode i produktion uden review. Brug GitHub pull requests og aktivér GitHub Copilot til automatisk analyse. Sørg for at hver ændring får både Copilot analyse og manuel review. Link pull requests til GitHub Issues for fuld sporbarhed.
Forretningsværdi¶
Code review reducerer omkostninger ved færre bugs, mindre support og nemmere vedligeholdelse. Det forbedrer stabilitet og dokumenterer beslutninger gennem review diskussioner.
Konklusion¶
Code review er ikke valgfri - det er en nødvendighed. Det giver kvalitet gennem peer review og Copilot analyse, sikkerhed ved at fange fejl før produktion, og effektivitet gennem automatiseret analyse. Med GitHub pull requests og Copilot har du moderne kvalitetssikring og kontrol.